proaktiv diætist Trustpilot Få tilskud fra Sygeforsikringen danmark

Om os

proaktiv diætist har god og bred erfaring inden for professionel kostvejledning. Her vejleder vi både børn og voksne om kost og sundhed. Resultaterne ses og måles i glade og tilfredse smil efter afsluttede forløb. 

Vores kostvejledning tager udgangspunkt i den enkelte person, og den er selvfølgelig baseret på de nyeste forskningsresultater inden for sundhed og ernæring.


 

Hvem er vi?

Else StorbjergElse Storbjerg er autoriseret klinisk diætist. Hun har erfaring med individuel vejledning samt gruppebaseret undervisning inden for bl.a.:

•   Vægttab
•   Sportsernæring
•   Vægtøgning
•   Diabetes
•   Hjerte-kar-sygdomme

 
- For mig er sundhed ikke kun gulerødder og løbeture! Det er også livsglæde og madglæde. Det er vigtigt for mig, at den sunde kost og livsstil går hånd i hånd med det, der for dig er livskvalitet. En kostvejledning tager derfor altid udgangspunkt i dig og skal passe ind i din hverdag og på den måde danne grobund for varige resultater. 


Der skal være balance mellem fysisk, socialt og mentalt velvære. Jeg går derfor ikke ind for restriktive kure, som kan vanskeliggøre det sociale liv, og hvor sandsynligheden for nederlag er stor. Min opgave er at vejlede og støtte dig til at nå dine mål på en sund og afbalanceret måde. Det er vigtigt for mig, at vi arbejder sammen om de løsninger, der skal til, så du opnår et varigt resultat.

Jeg ser frem til at hjælpe dig videre med netop DINE ønsker og mål.
 

- Else Storbjerg, aut. klinisk diætist

Referencer

Line før og efterLine – Vægttab: 10 kg
Det har været et meget fint og lærerigt forløb. Det har betydet meget for mig at have en coach/ vejleder – for i sådan et forløb vil der både være opture og nedture. Når jeg har haft mine nedture, er jeg blevet   mødt med en positiv tilgang. Jeg er blevet vejet hver uge, og det har været megagodt og har været med til at holde motivationen oppe. Jeg vil helt klart anbefale dette forløb hos diætisten! Det er en ændring af ens livsstil og mindset og ikke en kur!


 

Kontakt os her

Sjællandsvej 2, 5500 Middelfart. 
Tlf.:   92 44 14 19
E-mail:   middelfart@proaktivdiaetist.dk


 

Autorisation fra Sundhedsstyrelsen

Vores diætister  har autorisation fra Sundhedsstyrelsen, som kræver, at diætisten har en videregående uddannelse i Ernæring og Sundhed. Autorisationen betyder, at Sygeforsikringen ”danmark” yder tilskud, hvis man er medlem af gruppe 1, 2 eller 5. Ikke mindst er autorisationen din garanti for, at al vejledning i klinikken er bygget på evidensbaseret viden.
 

 

Sygeforsikringen "danmark"

Du skal ikke have en henvisning fra din læge for at få tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”. Ved at oplyse dit cpr-nummer, sørger vi for at indberette dine konsultationer til Sygeforsikringen ”danmark”, som dækker 50% af dine udgifter per konsultation (max 250 kr.).

Der gives et samlet tilskud på maks.  1.000 kr. til konsultationer ved en klinisk diætist per år. Dette gælder for både gruppe 1, 2 og 5.
 

 

Sundhedsforsikringer

Sundhedsforsikringer dækker op til 12 behandlinger ved en autoriseret klinisk diætist. Der er dog specifikke regler alt efter din valgte sundhedsforsikring og BMI-kriterie (BMI 30/35).