Tilskud fra "danmark" og sundhedsforsikringer

Fra Diætist- & Sundhedshuset til proaktiv diætist
Fra 1. januar 2019 skifter Diætist- & Sundhedshuset navn til proaktiv diætist.
Derfor vil hjemmesiden til tider bære præg af ombygning. Det kommer dog
ikke til at berøre dig som kunde, da vi hovedsageligt blot skifter logo, navn
og ændrer lidt i teksterne. 

Vi skifter navn, fordi vi er i rivende udvikling og i færd med at blive lands-
dækkende. Samtidig fusionerer vi med resten af proaktiv-familien, mens vi
stadig beholder vores værdier om professionel evidensbaseret kostvejledning
med dig og 
dine behov i centrum. 
 

Om os

proaktiv diætist i Skanderborg har god og bred erfaring inden for professionel kostvejledning. Her vejleder vi både børn og voksne om kost og sundhed. Resultaterne ses og måles i glade og tilfredse smil efter afsluttede forløb. 

Vores kostvejledning tager udgangspunkt i den enkelte person, og den er selvfølgelig baseret på de nyeste forskningsresultater inden for sundhed og ernæring.

 

Hvem er vi

KiraKira Pedersen er uddannet autoriseret klinisk diætist.

Sundhed er et vidt begreb, men for mig handler det om mere end fysisk sundhed – det handler om velvære, livskvalitet og det at føle sig tilpas i egen krop. Dette betyder også, at sundhed er individuelt, hvorfor jeg i min vejledning tager udgangspunkt i dit behov og din livssituation, hvor vi sammen finder frem til, hvordan du kan nå dine mål, som er tilpasset din hverdag.
I min vejledning ønsker jeg at give dig et afbalanceret forhold til mad, som ikke er forbundet med restriktioner, alt-eller-intet-tanker samt forbudte eller usunde fødevarer. I mødet med mig vil du opleve støtte fra start til slut, hvor vi sammen finder den rette vej for dig.

 

 - Kira Pedersen, aut. klinisk diætist


 

MetteMette Bie (p.t. på barsel) er uddannet autoriseret klinisk diætist i 2009.  Mette har stor erfaring med både individuel vejledning og gruppebaseret undervisning inden for forskellige specialer, herunder overvægt, diabetes, hjerte-kar-sygdom, undervægt, PCO/PCOS m.m.
 
For mig handler sundhed ikke kun om fysisk sundhed, men i lige så høj grad om mental velbefindende. Mad skal ikke være forbundet med forbud og restriktioner men med livskvalitet og glæde. Hvis det er surt og afsavnspræget at ændre spisevaner, holder det ikke i længden. I min vejledning lægger jeg bl.a. vægt på at finde frem til de barrierer, der kan gøre det svært for dig at nå dit mål – det kan være ”enten-eller-tankegangen”, forestillinger om forbudte/usunde fødevarer, spisning på følelser m.m. Jeg tager udgangspunkt i dit behov og din livssituation, og sammen kommer vi frem til, hvordan du med realistiske ændringer kan nå dit mål.

 

- Mette Bie, aut. klinisk diætist

 

Autorisation fra Sundhedsstyrelsen

Vores diætister har autorisation fra Sundhedsstyrelsen, som kræver, at diætisten har en videregående uddannelse i Ernæring og Sundhed. Autorisationen betyder, at Syge-forsikringen ”danmark” yder tilskud, hvis man er medlem af gruppe 1, 2 eller 5. Ikke mindst er autorisationen din garanti for, at al vejledning i klinikken er bygget på evidensbaseret viden.

 

Sygeforsikringen "danmark"

Du skal ikke have en henvisning fra din læge for at få tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”. Ved at oplyse dit cpr-nummer, sørger vi for at indberette dine konsultationer til Syge-forsikringen ”danmark”, som dækker 50% af dine udgifter per konsultation (max 250 kr.).

Der gives et samlet tilskud på max 1.000 kr. til konsultationer ved en klinisk diætist per år. Dette gælder for både gruppe 1, 2 og 5.


 

Sundhedsforsikringer

Sundhedsforsikringer dækker op til 12 behandlinger ved en autoriseret klinisk diætist. Der er dog specifikke regler alt efter din valgte sundhedsforsikring og BMI-kriterie (BMI 30/35).
 

Kontakt

Du kan ringe til diætist Kira Pedersen på tlf.:  60 54 33 94.